Coaching

Coaching

Hvorfor coaching?

  • Måske er du kørt fast og løbet tør for kræfter eller ideer til hvad du skal gøre. 
  • Måske ved du, at livet har mere at byde på, men du kan ikke se, hvordan du får fat i det.
  • Måske er du i en presset – ja måske ligefrem umenneskelig – situation og har svært ved at fungere og svært ved at kende dig selv. 
  • Måske står du midt i en krise og kan ikke finde hverken op eller ned, ud eller ind. 
  • Måske har du haft en livsomvæltende oplevelse. 
  • Måske er du begyndt at få øjnene op for dig selv på en helt ny måde. 

 

Hvis du kan se dig selv i en eller flere sætninger her, så kan du have rigtig god gavn af coaching hos mig. Det er lige netop personer i disse faser af livet, jeg brænder for at hjælpe. 

 

“Mette gav mig fra 1. coach time virkelig meget god og konstruktiv sparring. Jeg fik ro på tankerne og værktøjer, som jeg med det samme kunne tage i brug. Jeg vil varmt anbefale et forløb med Mette som coach.”
Mand 51 år – klient hos fantaktisk

 

 

Hvad er coaching?

Jeg tilbyder coaching ud fra et compassion fokuseret udgangspunkt. En blid og nænsom metode – den fantaktiske metode – som har til formål at løfte dig, få dig til at se dig selv i dit højeste lys og få sat dine evner i spil, så du opnår det, du drømmer om. Præcis sådan som jeg vælger at se dig, når du kommer til samtale hos mig. 

 

Jeg er her for at se dig fra din allerbedste side og hjælpe dig til at få øje på alt det smukke og kraftfulde, som gemmer sig i dig. Alt det vi som mennesker kan få rigtig svært ved at få øje på, når vi rammes af livets udsving, af tab og af mørke. Så har vi brug for at få lyset tilbage, og det finder vi sammen – du og jeg. Sammen styrer vi dig i mål i dit liv.

 

Sådan foregår coaching hos mig

Coaching hos mig er en samtale. En samtale hvor målet er at tale om, hvor du er nu, hvor du kommer fra og hvor du gerne vil hen. En samtale hvor jeg stiller spørgsmål, og hvor vi sammen bliver klogere på, hvor netop dine forhindringer og blokeringer ligger og forstyrrer dig i at nå dine mål eller være i den udvikling, du ønsker dig. En samtale hvor vi finder ud af, hvordan du overvinder dine forhindringer, og hvor vi fejrer dine fremskridt.

 

 

“Mette giver dig noget at tænke over fra gang til gang. Hun vender måske tingene på hovedet, husker detaljer og kæder ting sammen, som jeg måske selv havde glemt.”
Heidi 56 år – klient hos fantaktisk

 

Min metode – den fantaktiske metode – har jeg udviklet ved at tage lidt fra de bedste af alle de coachingmodeller og terapiformer, jeg kender til. Sammensætningen passer godt til den måde, jeg ser livet og andre mennesker på. 

 

Metoden har det ene ben i de meget systematiske og målfokuserede coachingmodeller, som oftest inddeles i 4-6 trin, afhængig af hvem der er afsender. Den har et andet ben i den compassion fokuserede terapi, hvor der er fokus på en kærlig tilgang til sig selv og andre. Et tredje ben står i den kropsfokuserede og sanselige verden (mindfulness). Her er det åndedrættet, forbundetheden med andre mennesker og høre/se/smage/lugte/føle-sansen, der er i fokus. Det fjerde ben står solidt plantet i kommunikationens verden, hvor jeg arbejder meget med intention – ordenes, tankernes og følelsernes sammenhæng ud fra det, der kaldes Girafsprog. 

 

Du vil således møde mig og min coaching som et blødt, nærværende og kærligt sted at være, hvor vi aldrig mister målet eller udviklingen af syne, men hvor der samtidig er plads til det, der aktuelt trænger sig på. Hvor vi understøtter din udvikling med øje for påvirkningen på kroppen og sanserne samt kommunikationen og følelserne.  

 

Nogle mennesker oplever, at en enkelt samtale er nok til at give et input, som sætter dem i stand til at arbejde videre på egen hånd. Nogen har brug for et længere forløb, hvor vi lægger en ramme og arbejder i en fastlagt periode med en specifik problemstilling. Andre søger en sparringspartner, som de kan spille bold med løbende og kommer derfor igen efter behov. 

 

Det er helt op til dig, hvad du synes bedst om, og hvad der giver bedst mening i netop din situation. Jeg glæder mig til at opleve, hvordan vi kan starte eller videreføre din personlige udvikling. 

 

Hvem har brug for coaching?

Coaching er for alle. Det er nemlig menneskeligt at søge udvikling – det er evolution, samfundets udvikling og alverdens opfindelser de synlige beviser på. Vi har alle en stræben mod noget bedre – men nogen ønsker det selvfølgelig stærkere end andre. Måske er du en af dem?

 

Og denne stræben er fantastisk, for det betyder, at der, hvor vi er nu, er ikke en parkeringsplads. Hvis noget ikke spiller i vores liv, eller vi ikke føler os lykkelige, så er vi ikke dømt til at leve med fiasko eller ulykkelighed resten af livet. Vi kan gøre noget ved det! 

 

Da alle mennesker er forskellige, er det også forskellige problemstillinger, vi møder i livet. Og derfor er det også forskellige løsninger, vi skal finde på vores problemer og udfordringer. Du skal finde din løsning. Den der passer lige præcis til dig. 

 

I coachingen finder vi de svar, der ligger gemt i dig, og som du har svært ved at få øje på på egen hånd. Selv coachen har brug for coaching indimellem, for vi har alle blinde vinkler. 

 

Det blik, din coach kaster på dig udefra, er guld værd til at opdage, at der ligger skjulte styrker og muligheder i dig. Og der kræves ingen særlig viden eller forudsætninger for at blive coachet. Alle, der har et ønske om at udvide sin bevidsthed og arbejde med at udvikle sig selv, kan være med!

 

PRISER

950,- Session 1 person (ca. 60 min)

1250,- Session 2 personer (ca. 60 min)

 

Rabat til studerende, pensionister og ledige – 20%