Superwoman er ramt!
Jeg plejede at være så stærk, nu føler jeg mig så svag. Jeg plejede at være så klog, nu kan jeg ikke finde ud af noget. Jeg plejede at være så aktiv, nu gør jeg ingenting. Jeg plejede at være så udadvendt, nu holder jeg mig mest for mig selv.
Livskriser rammer hårdt, når de rammer. Vi kan ikke altid kende os selv, fra før vi blev ramt. Vi står pludselig i en ny virkelighed. Som om vi har fået udstukket en ny identitet, et nyt sted at bo og en ny opgave.
Hvordan pokker får vi det til at hænge sammen, når vi pludselig ikke kan kende os selv, ikke kan finde mål og mening med tilværelsen og samtidig har en stor og ukendt opgave, vi skal løse? Der skal en superwoman til!
Når du har været en superwoman før, så ved du at du har råstyrken og potentialet til at blive en superwoman igen. Men du skal blive bevidst om hvilken type superwoman, du gerne vil være. Det er muligvis ikke den samme, som du var før.
Nogle gange falder vi i et hul. Nogle gange slår vi os. Nogle gange bliver vi snydt. Nogle gange tager vi fejl. Og nogle gange gør vi noget dumt. Det sker. Det er en del af livet. Men de fleste af os er heldigvis sådan indrettet, at vi gerne vil lære af vores fejl eller blive bedre til at forudsige og undgå ulykker en anden gang (det er evolutionens grundsten).
Du er midt i en livskrise. Så hvad nu? Hvordan håndterer du det, hvordan kommer du igennem det, hvordan bruger du det som en styrke, og hvordan møder du efterfølgende verden? Her og nu er du måske bare rådvild, skal danne dig et overblik over krisens omfang, og måske kan du endda få øje på årsagen til den. Og så skal du acceptere, at du er i krise. Du er ramt.
Du skal acceptere, at noget er hændt, og tingene er ikke, som de plejer. Det du plejer at gøre og som plejer at virke, virker måske ikke mere eller det er måske slet ikke mulige valg for dig længere. Det skal du acceptere!
Det, der sker for dig lige nu, bliver en del af den bagage, du bærer med dig resten af livet. Det hører til i din livsrygsæk. Det, du skal bestemme dig til, er hvad, du vil have, det skal være for dig. Hvad det skal repræsentere?
Du kan vælge, at det skal være en hæmsko for dig fremover. Du kan også vælge at gøre det til en drivkraft. Eller du kan lagre det som en erfaring. Det kan blive brændstof for dig. Du kan se det som en opvågning – måske endda en brat opvågning. Du kan omdanne krisen til indsigt. Du kan se på det som et ar. Et bevis på hvad du har været igennem. Eller du kan gøre det til visdom, som du måske kan øse ud af til andre.
Uanset hvad du vælger at gøre med det, så er det noget, du har med dig fra nu af. Du kan slæbe det efter dig, som det man på engelsk kalder ball and chain. Altså den der lænke om foden med en tung jernkugle i, som forhindrede straffefanger i det vilde vesten i at flygte. Du kan også gemme det væk som en hemmelighed, ingen må vide noget om. Eller du kan puste det op som en luftballon, der kan ses fra nær og fjern. Det er op til dig.
Jeg bruger mine livskriser til at føre mig nye steder hen. Alle steder har jeg noget at lære, og jeg bliver mere robust og mere helstøbt, jo mere jeg står igennem. Hver livskrise har gjort mig klogere på mig selv. Og det har ikke bare ændret mig, men det har ligesom sat livet i relief for mig. Jeg forstår desuden andre mennesker bedre og bedre. Det er virkelig en stor bonus.
Med den livskrise du står med nu, så er du på vej ud på en rejse. En rejse gennem krisen og ud på den anden side, med alle de lektier den har til dig. Du skal ud og finde ud af, hvad krisen skal lære dig. Du er på vej nu så rigtig god tur!
